I skrivende stund er ”grænsebommen til Sverige gået ned”. Grænsebomme mellem venner er naturstridige, men vi må respektere det overbevisende flertal i den svenske Riksdag, som har vedtaget den midlertidige ID-kontrol. Til gengæld må vi opfordre til tættere nordisk samarbejde og løsning af fælles problemer. Jeg håber ikke, at det særlige nordiske lider knæk, fordi man ikke magter at håndtere den historiske situation.

Udtrykket ’bommen er gået ned’ plejer at referere til, at vi går i sort og ikke kan tænke logisk. Når de nordiske lande nu skærper grænsekontrollen, må dette ikke ske.

Man må ikke glemme, at vi er venner og grænsebomme mellem venner er et fremmedelement, som ikke må vare ved. Hvis man vender tilbage til tiden før pasfriheden i Norden, vil ikke bare venskaberne tage skade. Det vil også arbejdsmarkederne samt ikke mindst integrationen over Øresund.

Forskelligheden i løsningsmodeller må ikke føre til, at man glemmer alt det, der binder os sammen i det nordiske fællesskab – eller sætter det over styr. Det er vigtigt at vi ikke mister respekten for hinanden, men holder fast i et godt naboskab og et stærkt samarbejde.

Nordens politiske styrke er samarbejdet uden kompliceret struktur, og så har det en folkelig legitimitet. Det nordiske samarbejde er vokset frem med sine folkelige rødder. Det har fået den betydning, at de nordiske lande på en lang række områder udgør en harmonisk enhed, som ikke findes magen til noget andet sted i verden. Det er vores styrke. Og denne enhed er kommet uden tvang, uden overstatslig myndighed, uden flertalsbeslutninger – vokset frem over mange års kendskab og venskab på folkeligt plan.
Hvis man bruger det afsæt, når vi retter blikket ud mod den store verden, så har man i langt højere grad mulighed for at påvirke beslutningerne. I EU er der et alt for stort fravær af nordisk samarbejde. Det bør man gøre noget ved. Vi kan ikke være bekendt, at vi ikke udnytter det potentiale, som det nordiske samarbejde giver på de indre linjer til også at samarbejde på de ydre linjer. Hver for sig er vi små lande, der ikke har styrke og gennemslagskraft nok til for alvor at sætte os igennem. Men sammen har vi muligheder, der er langt større, end vores befolkningstal egentlig berettiger til.

Nordisk samarbejde uden bom